På denne side vil du kunne læse korte, men konkrete notitser ang. fodring af heste. Uddybning sker andet sted på hjemmesiden, eller som fodnote på denne side.
Det vil være stillet op i punktform, og der er ikke nogen bestemt rækkefølge.
Der vil fra tid til anden komme flere noter til!
– Hestens naturlige fode, er græs. Mange forskellige græsarter, sammen med rødder, urter og lignende, dækker hesten ind med vitaminer og mineraler.
– Under de forhold vi holder hesten under i dag, er grovfoderet hestens vigtigste foder. Tommelfingerreglen er minimum 1½ kg. hø pr 100 kg hest (9 kg hø til en hest på 600 kg – går hesten også på græs, bør mængden sænkes, hvis hesten tager på).
– Grovfoder skal være basis for enhver foderration. Det holder hestens mave og tarmsystem i sund balance, og sikrer en optimal tarmflora.
– En hest bør ikke være uden grovfoder i mere end 4 timer.
– Det undrer mange, især udefrakommende, at hesten i dag skal have diverse tilskud for at kunne leve sundt. Den gang den levede vildt, skulle den jo ikke have vitamintilskud og alt muligt andet. Der klarede den sig igennem flere tusind år uden menneskets hjælp. Men fordi, vi vælger at holde dem på en måde, der ligger langt fra deres naturlige levevis, er vi nødt til at give tilskud for at sørge for, at hesten forbliver sund.
– Afgørende for, at en hests mave-tarm system fungerer optimalt, er en tarmflora i balance.
– Ensformig fodring (fx meget korn) kan give langtrækkende konsekvenser. Nogle af mikroorganismerne i tarmene kan ikke tåle en sådan kost, hvorved de vil bukke under. Derved kommer der ubalance i tarmfloraen, og hesten kan have let til sygdom som fx kolik.
– Find ud af, hvad din hest skal bruges til, før du vælger foder. Studer så, hvad der er hensigten med det foder, som du finder. Det er ikke optimalt at vælge et foder, som er lavet til højt ydende heste, hvor indholdet af energi er meget højt, til lille Tulle, der går en skovtur et par gange om ugen. Omvendt, så kan en højtydende hest ikke yde optimalt, hvis den fx får et foder, som er tilsigtet den nøjsomme hest. Foder og hesten behov, skal hænge sammen.
– Hvis man har et produkt fra en bestemt producent, så bør man holde sig til samme producent, hvis man skal have andre tilskudsprodukter. Hvis man blander forskellige produkter, fra forskellige producenter, så risikerer man, at produkterne griber forstyrrende ind i hinanden. Især når man snakker mineraler, kan dette have konsekvenser.
– Vælg altid en producent du har tillid til. Tag dig tid til at tjekke producentens hjemmeside og se, hvad de skriver. De fleste kan gennemskue, om producenten bare er højttravende og praler eller om det er en producent, der tager sit arbejde seriøst. Andre brugeres anmeldelser er også en ide at studere, men husk på, at heste er forskellige, og fungerer ikke på samme måde på samme foder.
– Foder med hjernen ikke med øjet. Foder med det foder, der er bedst for din hest, ikke hvad der ser bedst ud i dine øjne. I nogle tilfælde fungere en hest måske bedst på en pelleret foder, men det ser kedeligt ud, i forhold til et müslifoder. Men hesten er ligeglad.
– Tyndtarmen er ca. 20 meter lang, indeholder 60 liter, og foderet passerer igennem på 4-8 timer (afhængig af foderets art). Det er kun i tyndtarmen, at vitaminer, mineraler (fx calcium og fosfor) og sporstoffer (fx zink, kobber og selen) optages.
– Stortarmen er en fællesbetegnelse for tyk- og blindtarmen. Tyktarmen indeholde ca. 90 liter, hvor blindtarmen kan indeholde ca. 35 liter. Det tager 2-3 dage for foderet at passere igennem tyk- og blindtarm. Det er her, at plantefibre og fedtstoffer fra fx olie optages.
– Det mest optimale for hesten er små portioner foder, mange gange (3-6) om dagen.
– Olie (fedtsyre) indeholder 3 gange så meget energi som sukker.
– Ved forbrænding af sukker udskilles der affaldsstoffer, der for musklerne til at syre til og hesten til at blive træt (dette skal neutraliseres af selen og E-vitamin). Men ved forbrænding af fedtstoffer, udskilles der ingen affaldsstoffer. Altså bør man fodre med fedtstoffer frem for sukker.
– Har man en højtydende hest, kan tidspunktet for fodringen være afgørende, for hvordan den yder under træning og til stævner. Fx er fodring med kraftfoder 1-1½ time før træning/stævne optimalt, da hesten så vil kunne bruge energien fra foderet under træningen. Består foderet af hø, wrap, lucerne eller lignende, så bør der gå mindste 2 timer, før at der trænes, da det først er her, at energien er optimal.
– Hestens spyt virker neutraliserende på mavesyren.
– En hest danner kun spyt, når den spiser, hvorimod et menneske danner spyt hele tide.
– En hest danner mavesyre hele tiden, hvorimod mennesket kun gør det, når de spiser.
– I naturen spiser hesten ca. 16 timer i døgnet. Derfor er der et konstant flow af spyt ned i maven. Dette giver en perfekt balance mellem mavesyre og det neutraliserende spyt. I naturen producerer hesten imellem 40-50 liter spyt i døgnet.
– Jo mere tyggetid, nu bedre. For et kg. hø bruger hesten ca. 40 minutter på at spise, mens det kun tager den 10 minutter at spise 1 kg. kraftfoder. Hesten producerer altså 3-4 gange så meget spyt, når den får grovfoder, som når den får kraftfoder.
– Der er teorier om, at nogle heste krybbebidere, fordi de har mavesår. Når en hest sluger luft, så frigives der nemlig også spyt. På den måde bliver noget af mavesyren neutraliseret. I de tilfælde, hvor det er mavesår, der er skyld i denne uvane, kan omlægning af foderet og tildeling af mere grovfoder være en måde at kurere det helt eller delvist. Nogle uvaner er trods alt næsten umulige at slippe af med.
– Sukker/stivelse er hurtigt tilgængeligt for musklerne, så energien kan bruges til træningen. Sukker/stivelse bør i videst udstrækning, kun bruges til højt ydende heste, som bruger energien, og som psykisk kan tåle den store mængde stivelse. Energi fra sukker/stivelse er optimalt til væddeløbsheste eller springheste.
– Olie/fedt optages langsomt, og der går længere tid, før at den er omdannet til energi. Olie/fedt som energi er det mest optimale til en distancehest, som skal bruge lidt energi over lang tid. Dressurheste kan også med fordel, fortrinsvist fodres med olie/fedt. Dog bliver en hest hurtigt fed, hvis den ikke bruger den olie/fedt, som der kommer ind.
– Mange problemer med tilbagevendende sygdomme, ja sågar psykiske problemer, kan tilskrives forkert fodring.
– Man bør følge faste rutiner. Heste har det bedst med at blive fodret på samme tidspunkter hver dag.
– En hest bør ikke få mere end 2½ kg. foder pr måltid, da det så overskrider mavesækkens kapacitet. Bedst er små måltider, mange gange om dagen.
– Sørg ALTID for, at hesten har fri adgang til friskt og rent vand. Det er alfa og omega for hesten. Heste kan ikke tåle at tabe ret meget væske. Hvis hesten taber fx 2 % væske, forringes præstationen med 20 %. Har hesten tabt 5 % væske, er det ikke muligt for hesten af lave noget. Et tab på 10 % kan medføre døden.
– Hvis en hest skal tabe sig, så er det vigtigt, at man ikke bare skærer i kraftfoderrationen. Gør man det, fjerner man nemlig også en del af de vitaminer og mineraler, som er nødvendige for hesten. Man er nød til at sikre sig, at hesten stadig er dækket ind. Evt. ved at skifte foder.
– Når hesten kommer fra stalden, og skal til at gå på græs, er det meget vigtigt, at man tilvænner hestens mave langsomt til græsset. Start ud med fx 15 minutter, og øg så tiden over de næste 2-3 uger. Ponyer med tendens til forfangenhed eller overvægt, bør ikke komme på græs mere end ½-3 timer om dagen.
– Lad ikke din hest går på nedbidt græs, hvis den har tendens til forfangenhed. Nedbidt græs er stresset græs, og afgiver mere fruktan, som er det sukker, der forårsager forfangenhed.
– En overvægtig hest har brug for motion. Meget motion. Men søg for, at den bliver motioneret regelmæssigt. Det er ikke sundt for hesten, at den bliver brugt hårdt 3-4 dage i træk for så at stå 14 dage. Den skal bruges ½-1 time hver eller hver anden dag.
– Hvis en heste taber sig for hurtigt, så kan den udvikle hyperlipæmi, som kan resultere i, at hesten ikke kan spise og drikke.
– Hvis man syntes, at ens hest fx er begyndt at få dårlige hove, så vent i første omgang med at købe dyre tilskudsprodukter. Undersøg først om foderet dækker hesten ind. For hvis den ikke er dækket ordentlig ind ved fodringen, vil tilskudsprodukter ikke give ret meget. Hvis hestens foder er i orden, så snak med smeden før, at der bruges penge på tilskud. Måske er der en anden grund til, at hovene pludselig er blevet dårligere.
– Der findes flere tusinde tilskudsprodukter. Mange af dem holder ikke, hvad de lover, men der er selvfølgelig også de produkter, som giver, hvad de lover. Men fælles for dem alle er, at de er dyre, og det er svært at gennemskue, hvilke af produkterne, der holder, hvad de lover. Men i og for sig, så burde tilskudsprodukter ikke være nødvendige, hvis hesten får et fuldt dækkende foder, der forsyner den med alle de næringsstoffer, den har brug for.
– Hvis en hest ikke fodres ofte nok (her snakker man ikke om mængden af foder, men antal gange), kan man risikere, at hestens fordøjelsessystem bliver stresset. Dette kan vise sig på samme måde, som når mennesker er stresset.
– Fuldfoder er et foder som man kan give som eneste andet foder, ved siden af godt grovfoderet. Der skal ofte ret store mængder til, for at sikre at hesten er dækket ind. Tilskudsfoder er et foder som oftest tildeles sammen med korn, roepiller, fiberpiller, lucerne eller lign. og som sørger for at hesten bliver dækket ind. Det er mere koncentreret, og skal bruges i mindre mængder, for at dække hesten ind. Tildeles sammen med godt grovfoder.
Vitamin/mineral-tilskud er et produkt som udelukkende består af vitaminer og mineraler og som tildeles i meget små mængder, for at dække hesten ind. Bruges hvis man har en nøjsom hest, eller kun fodrer med lucerne, roepiller eller korn. Igen kommer godt grovfoder selvfølgelig ved siden af.
– Når du søger information om foder på nettet, så vær kritisk. Lyt til din intuition. Når du finder en mening, så få den af- eller bekræftet. Lad ikke det første du læser være det rigtige. Hvis du syntes, der er noget, der er underligt, så passer det nok også. Så undersøg andres meninger og se, hvad andre rådgiver om.
– Foder der indeholder mere end 18 % kostfibre anses for at være grovfoder (hø, wrap, lucerne og sojabønneskaller).
Foder der indeholder mindre end 18 % kostfibre og mindre end 20 % råprotein, anses for at være energifoder (korn, fedt og melasse).
Foder der indeholder mindre end 18 % kostfibre og mere end 20 % råprotein, anses for at være proteintilskud (fx soyaskrå, hørfrø og ølgær).
– Roepiller, Betfor, SpeedyBeet eller lignede produkter, kan være et godt produkt at fodre med. Hvis man fx står med en nøjsom hest, som ikke kan tåle så store mængder foder, så kan opblødte roepiller (uden/med minimalt sukker) være en ide. Det giver hesten en masse fordøjelige fibre, som giver tarmsystemet noget at arbejde med, samtidig har det den kvalitet, at hesten forbliver mæt længe. Roepiller må aldrig udfodres uden at være opblødte!!!
– Hvis du ved, at din hest skal ha en fridag, så skal der allerede aftenen i forvejen, gives mindre foder. En hest, der er vant til at blive brugt dagligt, og får foder derefter, kan risikere fx nyreslag, hvis den får en fridag, uden at foderet er justeret herefter.
– At fodre udelukkende med havre er ikke godt. Havre har et relativt lavt indhold af fx calcium men et højt indhold af fosfor. Derfor bliver forholdet mellem disse to ting forkert, og det høje indhold af fosfor gør, at der bliver “spærret” for optagelsen af den smule calcium, der er i havren. Ligeledes indeholder havre kun lidt zink og kobber. To ting, der er meget vigtig i opbygningen af fx knogler. Derfor bør man ikke fodre med havre til avlshopper og heste i vækst.
– Havre er en rigtig god energikilde, men bør ikke bruges som protein-kilde. Højtydende heste og avlsdyr vil slet ikke få dækket deres proteinbehov ved kun at blive fodret med havre.
– Det er ikke havren, der gør heste “skøre i bolden”. Det er stivelse. Derfor kan samme reaktion opstå ved brug af fx majs, selvom, at man ikke ser det så tit. Men bliver der fodret efter, hvor meget hesten reelt bliver brugt, bør indtaget ikke give problemer. Dog kan de fleste hygge og brugsheste fodres uden, at der behøver indgå havre, majs eller lignende stivelsesholdige produkter.
– Flere produkter fås efterhånden både som müsli og som pelleret foder. Næringsstofferne er det samme, men udseende er ikke. Mange fodre med müsli-foder fordi “det ser godt ud for øjet”. Men hesten er fuldstændig ligeglad med udseende. Forskellen ligger i, at med pelleret foder kan man være sikker på, at indholdet af næringsstoffer ikke ændres, mens det godt kan ske med müsli-foder.
– Hesten foretrækker ikke müsli-foder frem for pelleret foder. Det er en myte.
– Hvor müsli-foder kan bliver hårdt i vådt vejr, tørre ud i varme eller mugne, så beholder det pelleret foder form og indhold og holdbarheden er længere i forhold til müsli-foder.
– Kulhydrater kan være komplekse eller let optagelige. De let optagelige er sukker og stivelse, som bliver nedbrudt til enzymer. Dette giver meget energi. Det er vigtigt, at nedbrydelses af let optagelige kulhydrater fungerer optimalt, da sukker og stivelse i stortarmen, kan betyde en ødelagt tarmflora, med kolik, eller i slemme tilfælde, forfangenhed til følge. De komplekse kulhydrater er fibre fra fx grovfoder og græs. Disse kulhydrater nedbrydes i hestens tyndtarm. Hvis hestens mave-tarmsystem ikke får nok fibre, vil tarmsystemet ikke virker optimalt, hvilket kan medføre kolik og andre fordøjelsesproblemer.
– Proteiner bliver omdannet til aminosyre og kvælstof. Aminosyrerne kan kun optages i tyndtarmen. Overskud af protein er ikke et problem for en sund og rask hest, da det overskydende bare bliver skyllet ud med urinen via nyrerne. En hest i vækst, en drægtig/lakterende hoppe og seniorhesten har brug for ekstra protein.
– Hesten optager nemt olie, og udnytter det også nemt. Udnyttelsen sker hovedsageligt i maven og tyndtarmen, og giver energi, som især er velegnet til heste, som skal lave langvarigt arbejde (fx distance). Giver en glansfuld pels, en god fordøjelse og gør muskler og led mere smidige.
© Denne artikel/tekst må ikke kopieres eller på anden vis videre-distribueres
uden skriftlig samtykke!!!