Efteråret er over os og efter flere måneder med få overvejelser ang. fodring af vores heste, mens de har gået på fold er nu overstået. Nu ligger vinterfodringen foran os og vi skal ha truffet beslutninger omkring vinterfodringen. Spørgsmål som fx * … skal man fodre med det samme foder som sidste vinter? * … var der problemer med sidste vinters fodring som fx problemer med, at holde huld, overvægt, manglende energi eller andet? * … er der brug for evt. tilskudsfoder for, at opveje evt. problemer med sidste vinters fodring så som fx ekstra energi? eller * … skal der en helt ny foderplan til? Ja der er mange ting som vi pludselig skal ha styr på, inden vores heste kan komme trygt i stald.
Let overgangen
Det alle vigtigste at have i tankerne når ens hest skal fra sommergræs til stald er, at der er tale om et komplet foderskift. Derfor skal det tages alvorligt og startes op i god tid. Som med alle andre former for foderskift, så tager et komplet foderskift 2-3 uger. Forskere mener, at bakterier og mikroorganismer i hestens mave-tarm-system er cirka 3 uger om, at omstille sig til et nyt foder. Græs indeholder 70-80% vand, mens wrap indeholder 20-40% vand og hø kun 10-15% vand. Derfor er det vigtigt, at give hestens fordøjelsessystem tid til, at vænne sig til denne ”tørkost”. Start stille og roligt ud med, at give små mængder grovfoder, mens hestens stadig går på græs. Giv i starten ikke mere end ca. 1 kg. og øg så stille og roligt til fuld ration over 2-3 uger, alt efter hvor følsomt hestens mave-tarm-system er. Lav en glidende overgang fra græs til stald ved, at øge bokstiden over en længere periode. Bevægelse er meget vigtigt for hestens fordøjelsessystem, og man kan godt komme ud for, at hesten for forstoppelse, hvis den pludselig kommer til, at stå for meget stille i forhold til, hvad den har været vant til på græs. Så har man en hest der er meget rastløs i den første tid på stald, må man som hesteejer sørge for ekstra motion i den vanskelige periode. Det kan evt. være en kortere gåtur, en tur i longe eller fri i ridehallen i 15-20 minutter om morgenen inden arbejde og så ridning om eftermiddagen efter arbejde.
Det krybbefoder som vores heste får i dag er meget tørt, især for en hest, som har gået et par måneder på græs. Derfor bør man starte ud med meget små portioner krybbefoder, når man starter op. Start med 200 g. foder og øg med ca. 200 g. om dagen.
Samtidig med, at man starter op med, at fodre med krybbefoder, er det vigtigt, at sørge for, at hesten har adgang til rigeligt frisk vand. Desværre giver de færreste vandkopper helt nok vand, og heste kan finde på, ”at gå fra vandet” i overgangsperioden. Og så står de i rigtig mange timer uden vand, hvilket er meget skidt for en hest, som har et fordøjelsessystem, som først lige er gået i gang med, at blive vænnet til ”tørkost”. Derfor plejer jeg, at stille en spand med 20 liter vand ind i boksen om aftenen, når hestene er kommet fra fold. På den måde ved jeg, at hesten har let adgang til frisk vand.
Man kan også vælge, at komme vand i krybbefoderet, for at lette overgangsfasen, men det er ikke en mirakelkur. Det er også en rigtig god ting, at give sin hest opblødte roe- eller grønpiller. Det giver en masser fibre og indeholder masser af væske. Men ingen af delene må betragtes som en erstatning for adgang til rigeligt, frisk vand. Men en blanding med fx 500 g. tørrede roe- eller grønpiller og 8-15 liter vand, giver hesten masser af væske. Man kan også bytte roe- eller grønpiller ud en god mash. Nogle heste kan ikke lide roepiller, men mash siger de færreste nej til.
Man skal passe på med halm til heste, som lige er kommet fra græs. Jeg har igennem min tid med heste tit oplevet, at heste der kommer fra græs, vælger halm frem for hø eller wrap i en periode. Men hvor græs er meget let fordøjeligt, er halm meget svært fordøjeligt og en hest vil forholdsvis nemt kunne spise sig til en forstoppelse.
Her kan de være en fordel at bruge øjnene når man muger ud. En hest som har en meget tør og gul afføring, får for meget halm.
I overgangsfasen kan man også hjælpe sin hest med et tilskud af gærkultur. Dette vil hjælpe hestens fordøjelsessystem i denne sære fase.
Selv det som for os virker som en lille ændring i foderplanen, kan være en stor ændring for bakterier og mikroorganismerne i hestens fordøjelsessystem. Faktisk kan det være nok fx, at skifte en lucerne ud med en anden lucerne, bare fra en anden producent. Så lidt skal der en gang i mellem til for, at skabe ubalance i hestens fordøjelsessystem. Hesten har en lille mavesæk og den gør, at hesten ikke kan spise ret store portioner pr. måltid. Derfor har den brug for flere måltider i løbet af dagen. Det mest optimale er 3-4 gange fodring med krybbefoder og så fri adgang til grovfoder ved siden af. Til heste som ikke kan tåle fri afgang til grovfoder, bør man dele deres ration af grovfoder op, så den på intet tidspunkt går mere end 4-5 timer uden enten krybbe- eller grovfoder.
Det rigtige foder
Det rigtige foder kan være meget forskelligt fra hest til hest og det er op til den enkelte hesteejer, at finde frem til det rigtige foder. Men en hest på vedligehold bør få sin energi hovedsageligt fra grovfoder. Også føl og plage bør fodres med mest muligt grovfoder og en god vitamin- og mineralblanding. Men de vil ikke være dækket ind med protein og man er nød til, at sørge for et tilskud med protein. Det kan fx være sojaskrå. Heste i træning bør også hente det meste af energien fra deres grovfoder. Men her kan man bytte lidt af grovfoderet ud med et tilskudsfoder der giver ekstra energi, evt havre, så længe det kun er i de nødvendige mængder. Heste i hård og intensiv træning kan ikke klare sig på grovfoder og vitaminer og mineraler alene. Energien fra grovfoderet vil ikke dække hestens behov, når den blive brugt på højt niveau. Der er man nød til, at finde et fuld- eller tilskudsfoder, som kan give hesten hvad den har brug for. Grovfoderet skal stadig være en meget stor del af hestens foder. En tommelsfingerregel er, at hesten skal ha minimum 50% af sin energi dækket ind fra grovfoder. I overgangen hvor hesten går fra græs til stald, kan med fordel fodres med et foder, som dækket hesten ind, allerede ved små mængder foder. Dette er især en fordel for de heste der kun tages ind en gang om dagen i starten, og kun lige får deres foder og så kommer ud igen. Man skal huske, at en hest på 500 kg. ikke må få mere end 2 kg. foder pr. fodring. Så kommer den kun ind en gang om dagen, og der skal have hele sin ration, er det ikke smart med et foder, hvor der skal 3-4 kg. foder til for, at dække hesten ind. Vælger man at fodre med et fuldfoder, så bør man gå efter et foder med et indhold af mindst 9% tørstof. Er der mindre i, kan man risikere fordøjelsesproblemer. Den bedste foderplan er stadig den mest simple ud fra hvad hesten har af behov. En hest der kan klare sig på grovfoder og vitaminer og mineraler, for det, som ligger deres oprindelige foder nærmest. Men kan man få dækket sin hest ind med grovfoder, lucerne, vitamin/mineral, fiberpiller og evt. roe- eller græspiller, så får hesten kun af det gode.
Grovfoder er vigtigt. Meget vigtigt.
Store mængder godt grovfoder sikre, via plantefibrene, at mikroorganismerne danner immunstoffer og vitaminer, som styrker hesten. Samtidig med at grovfoder er det bedste rent fysisk for hesten, er det også det der giver bedst beskæftigelse til de heste, som står meget inde. En hest bør, både vinter og sommer, optage mindst 1% af sin egen vægt i grovfoder, for at få dækket deres, træstofbehov. Personligt mener jeg dog, at en hest bør have mindst 1,5% af deres egen vægt i grovfoder, da jeg ellers syntes de får for lidt. Med 1% vil en hest på 600 kg. kun få 6 kg. grovfoder, mens den ved 1,5% vil få 9 kg. grovfoder. Hvis hesten ikke får dækket sit træstofbehov ind, så vil den aldrig føle sig helt mæt. Det vil kunne resultere i nogle kedelige overspringshandlinger som fx krybbebidning, boksvandring, aggression og lignende. Heste der er sultne og som kommer på fold, vil have tendens til, at spise sand, med risiko for sandkolik eller eventuelt giftige planer eller lignende for, at prøve at opnå en vis form for mæthed. Energi- protein- og vandindhold i fx wrap kan variere rigtig meget, alt efter slet- og bjergningsforholdene. Fx kan vandindholdet i wrap svinge fra 30-70% og gå fra, at være et godt grovfoder til heste til, at være et ringe alternativ. Den eneste måde, at sikre sig kvaliteten af sit grovfoder er ved, at få lavet en grovfoderanalyse. Har man den, kan man få lagt en foderplan, som er 100% sikker, fordi man ikke har usikkerheden i kvaliteten af grovfoderet. Rug- og byghalm er det halm som er dårligst for hesten, at få blandet i deres grovfoder, fa det indeholder meget ufordøjeligt træstof. Det kan være med til, at sænke passagetiden i tarmene og kan resultere i en forstoppelse.
Årsager til kolik om vinteren
Om vinteren er der mange stalde der døjer med koliktilfælde, og der kan være mange årsager til, at heste rammes af kolik, netop om vinteren. Årsager til kolik om vinteren er oftest… * … manglende vand. En 500 kg. hest drikker mellem 25-50 liter vand i døgnet, afhængig af foder og aktivitetsniveau. Hvis en hest pludselig ikke har mulighed for, at få nok at drikke fx på grund af frosne vandrør, så stiger risikoen markant for forstoppelse og dehydrering. Man vil se de første tegn på dehydrering allerede ved et væsketab på 8%, ved et væsketab på 15% er situationen livstruende. * … mindre motion. Nedsat motion, fx på grund af vejret medfører, at tarmbevægelserne bliver dårligere og dermed får svære ved, at transporterer foderet igennem tarmene. Det giver en forøget chance for forstoppelses og gæringskolik. Har man om vinteren ikke mulighed for, at tilbyde hesten foldtid, er det vigtigt, at man sørger for en anden form for motion, ved siden af ridningen sådan, at hesten ikke skal stå inde 23 timer i døgnet. Det kan være gåture, longering eller frit i ridehuset. * … øget behov for energi på grund af kulden. Hvis en hest begynder at fryse, så sættes stofskiftet og forbrændingen i vejret og det gør hesten sulten. Hvis hesten kun har adgang til begrænsede mængder foder og grovfoder, men fx adgang til halm, så vil den spise for meget halm og dermed risikerer kolik og forstoppelse. En hest der er sulten, som ikke har adgang til grovfoder, kan begynde at gnave i træværk, spise sand eller andre sundhedsskadelige ting. Derfor bør en hest der kan tænkes at skulle få brug for mere energi, for at kunne holde varmen, have fri adgang til godt grovfoder. For heste der har tendens til overvægt kan man blande hø eller wrap op med frøgræshalm. Men frøgræsset må aldrig overstige 40-50% af den samlede mængde.
Start i tide og få en god vinter
På grund af alle de beslutninger der skal tages og vigtigheden af de enkelte beslutninger, så er det vigtigt, at man begynder at overveje sin vinterfodring i god tid. På den måde kan du være på forkant med indkørslen af vinterfoderet, så hestens mave-tarm-system får tid til, at omstille sig stille og roligt. På den måde kan du forebygge kolik og andre fordøjelsesproblemer og dermed skåne hesten for en masse smerter og dig selv for en masse bekymringer.
© Denne artikel/tekst må ikke kopieres eller på anden vis videre-distribueres
uden skriftlig samtykke!!!