Hvad er mavesår?
Mavesår skyldes syreætsning i mavesækkens slimhinder. Hestens mavesæk består af to forskellige dele, hvis man ser det ud fra de beskyttede og ubeskyttede slimhinder. Den ”øverste del” har hvidelige slimhinder og i denne del er der ingen mavesyre. Det er i denne del, at foderet først kommer, efter at hesten har sunket sit foder. Det er også her, at nedbrydelsen af fodret starter. Det er i den ”nederste del” af mavesækken, at mavesyren produceres. Hestens hvidlige og rødlige slimhinder er adskilte, hvilket fx også kan ses ved en kikkertundersøgelse. Det er oftest på grænsen mellem de to typer slimhinder, at mavesår opstår.
Mennesker og hunde danner kun mavesyre i forbindelse med at de spiser. Men heste danner mavesyre hele døgnet. Det er et levn fra den gang de var vilde. Der spiste de 16 timer i døgnet, så der var der brug for mavesyre hele tiden til at nedbryde det mad, der kom ind. Men i dag er forholdene noget anderledes. Nu står mange heste, de fleste af døgnets timer i boks. De får krybbefoder 2-3 gange om dagen, og det samme gælder med grovfoder. Det betyder, at mange heste står flere timer uden nogen form for foder i maven, som har den konsekvens, at mavesyren ikke bliver neutraliseret.
Heste med konstant adgang til grovfoder eller som går på græs, har en mavesyre med en PH-værdi, som ligger noget højere, end ved en hest, hvor mavesækken er tom. Syregraden af hestens mavesyre er ca. 3,5 ved heste, der har adgang til grovfoder eller græs hele tiden, hvorimod, en hest med tom mave, har en PH-værdi på ca. 1,5! Derfor siger man, at heste ikke bør gå mere end 3-4 timer uden adgang til grovfoder.
Hvad er skyld i mavesår?
Der er tre ting, som især er synderne i forbindelse med mavesår. Det er manglende grovfoder, fodring med meget stivelse og stress.
Stress er en stor synder, hvilket man også kan se ud af tallene længere oppe på siden.
Konkurrenceheste, som lever et meget stresset liv, er den gruppe af heste, som er mest udsat for mavesår. Grunden til, at stress er så stor en synder, er hovedsageligt fordi, at hestens hjerne udskiller stressehormoner (fx adrenalin og binyrebarkhormon) når stressniveauet stiger. De nævnte hormoner er medvirkende til, at mavesækkens modstandskraft mod mavesyren og produktionen af bikarbonat (beskytter mavesækkens slimhinder) nedsættes og syreproduktionen øges. Disse ting er med til at øge risikoen for mavesår i høj grad. Selvfølgelig er der stor forskel på, hvordan den enkelte hest reagerer på stress. Nogle stresser bare, der sker en lille ændring i deres hverdag. Hvor i mod andre heste klare livet både på landevejen og som konkurrencehest uden de store problemer.
Konkurrencer, transport, uro i stalden, dårligt sammensatte flokke på folden med uro til følge og uregelmæssige staldrutiner er med til at øge stressfaktoren.
Fodring med meget stivelse (fx havre, byg, majs og hvede), som er let fordøjeligt energi, kan også være medvirkende til at øge risikoen for mavesår. Det kan de af to grunde.
Den ene grund er at fodring med store mængder stivelse, kan give ubalance i bakteriefloraen i stortarmen. Stivelse, kulhydrater og proteiner bliver fordøjet i tyndtarmen. Men da stivelsen fra korn er sværere for fordøjelsessystemet at nedbryde, end fx lucerne og roe- og grønpiller, så risikerer man, ved tildeling af store mængder stivelse, at denne passerer ufordøjet ud i stortarmen. I stortarmen vil der ske en forgæring, som danner store mængder mælkesyre. Derved bliver tarmindholdet surt, hvorved at bakteriebalancen kommer i ubalance. Denne ubalance stresser hestens system, så hjernen udsender stresshormonerne, som nævnt ovenfor. Derfor bør man begrænse mængden af stivelse i hestens foder, med mindre den skal bruge denne letfordøjelige energi i forbindelse med hård træning.
Den anden grund til, at korn kan være medvirkende til, at der opstår mavesår, er fordi det kan være med til at stresse hesten. Som nævnt før, er korn letfordøjelig energi. Det betyder, at hesten kan gøre brug af denne energi ret hurtigt efter, den har indtaget foderet. Efter indtagelse af foderet, stiger blodsukkeret. Hvis hesten ikke er på fold, bliver taget ud at træne eller på anden måde kan komme ud og motionere, så vil den ikke have mulighed for at komme af med den energi, som den får ved fodring med korn. Står hesten i boks, kan den indskrænkede mulighed for motion udvikle sig til en uønsket adfærd, som fx boksvandring, vævning eller krybbebidning.
Manglende grovfoder er en af de ting, som man ser rigtig mange steder. Det er en stor post på foderbudgettet, hvorfor der bliver gået på kompromis med mængden og/eller kvaliteten. Men det er en af de dummeste ting man kan gøre. Især hvis man har en mavesårshest. Grovfoder er noget af det, som har den største indflydelse på begrænsningen af mavesår.
En hest med fri adgang til grovfoder, vil mens den spiser 1 kg. grovfoder, have dannet mellem 10-12 liter spyt (ved 1 kg. havre, bliver der dannet under 3 liter spyt). Spyt virker neutraliserende på mavesyren og er dermed med til at nedsætte risikoen for mavesår væsentlig. Da heste som før nævnt danner mavesyre hele tiden, bør de derfor også have adgang til grovfoder stort set hele tiden.
Symptomer på mavesår
Det kan være svært at opfatte symptomerne på mavesår, da de tit forveksles med andre sygdomme som fx kolik eller tages for at være uønsket adfærd. En hest, som pludselig begynder at skære tænder, være sur i boksen eller især når gjorden skal spændes, tolkes ofte som værende i dårligt humør eller har en adfærd, der skal ”opdrages væk”. Man skal virkelig kende sin hest godt for at kunne skelne om hesten pludselig ændrer adfærd pga. dårligt humør eller mavesår. Men symptomer kan være som følgende:
- Tilbagevendende koliksymptomer
- Nedsat præstationsevne
- Nedsat appetit
- Ændrede adfærd
- Tænderskæren
- Myndeagtig udseende hvor mavemusklerne er trukket op
- Vægttab
- General dårlig trivsel
- Trist pels
Hvordan stilles diagnosen?
Som regel ligger der et langvarigt sygdomsforløb forud for mistanken om mavesår. Dyrlægen laver en grundig, klinisk undersøgelse af din hest og udelukker andre sygdomme, der kan forveksles med mavesår. Derefter tages der eventuelle blodprøver. Ved føl kan der være blod i afføringen, hvorved at dyrlægen kan diagnosticere føllet på den måde. Men det er ikke helt så ligetil ved voksne heste. For, at dyrlægen kan stille den korrekte diagnose, skal hesten igennem en kikkertundersøgelse. Her bliver en lille kikkert ført ned i hestens mavesæk, hvor dyrlægen vil kunne se eventuelle sår på mavesækkens slimhinder. Dog vælger nogle dyrlæger at stille en diagnose ud fra sandsynligheden om, at der er tale om mavesår.
Behandling af mavesår
Den vigtigste del af behandlingen består i at sammensætte den rigtige foderplan til hesten, give den arbejdsfri og sørge for, at den har det mindst muligt stressende. I det hele taget fjernes de faktorer, som har været skyld i mavesåret.
Fodringsmæssigt skal mest muligt stivelse og sukker fjernes fra foderet, og der eventuelt skal sørges for, at hesten har adgang til grovfoder eller græs døgnet rundt.
Medicinsk kan hesten behandles med et præparat, som er med til at nedsætte syreproduktionen
eller ved at beskytte slimhinderne i mavesækken.
Derudover findes der fodertilskud, fx Pronutrin (tildeles en gang dagligt i 2-4 uger), der går ind og virker beskyttende, og som virker helende på mavesår.
Hvordan forebygger man mavesår?
Det vigtigste er at sørge for, at hesten har adgang til grovfoder eller græs hele tiden, eller at der maximalt går tre til fire timer mellem tildeling af grovfoder (har hesten fået konstateret mavesår, skal den have afgang til det 24 timer i døgnet – så frem at den kan tåle det, ellers skal den tildeles fordøjelige fibre på anden måde, fx ved tildeling af roepiller).
Mængden af det daglige krybbefoder skal deles op over så mange gange som muligt. Mindre end 3 gange er ikke optimalt (har hesten mavesår, skal den fodres 5-6 gange om dagen). Foderautomater kan med fordel bruges. For at øge tyggetiden på krybbefoderet kan man med fordel tilsætte lucerne i dette.
Korn og andet stivelsesrigt foder bør kun udgøre en lille del af hestens daglige foder. Man kan i stedet for supplere med lucerne (øger tyggetiden og øger produktionen af spyt) eller olie (olie forsinker tømningen af mavesækken, nedsætter syreproduktionen og beskytter slimhinderne).
Elektrolytter i pastaform bør ikke benyttes, da der er noget, der tyder på, at det kan forårsage mavesår (en undersøgelse har vist, at større saltopløsninger ætser slimhinderne i munden, spiserøret og mavesækken). Man bør i stedet bruge det i pulverform, som kan blandes i foder eller hestens vand.
Undgå at træne hesten på tom mave. Hesten kan med fordel tildeles et eller to kilo wrap/hø inden træning, hvis den ikke har spist indenfor de sidste 4 timer.
Stressniveauet i hestens dagligdag bør mindskes. Sørg for rutiner, at der er ro mellem sidekammerater i stalden, og at der ikke er uro på folden. Desuden bør hestene fodres på samme tidspunkter hver dag.
© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres uden skriftelig samtykke!!!