Osteochondrose (OC) og Osteochondrose Dissecans (OCD) – også kaldet mus – er knoglesygdomme, som påvirker knoglernes brusk. OC viser sig ved, at der opstår små rifter i brusken, mens der ved OCD, er tale om små fragmenter af brusken, der løsner sig. Dette sker under vækstprocessen, hvor brusken mellem led og knogler, erstattes af miniraliseret knoglevæv (vækstbrusken forkalkes). Det er denne proces der forstyrres, når der udvilkes OC/OCD. Når dette sker, kan det føre smerter med sig og i rigtig slemme tilfælde, så ender det i en aflivning. Heldigvis kan langt de fleste OC/OCD-heste bruges som rideheste, flere af dem også på konkurrenceniveau.
Det er ikke kun fodringen, der har betydning for, om en hest får OC/OCD, genetik og bevægelse spiller også en rolle. Men det er muligt, at forebygge, så der er større chance for, at hesten ikke udvikler sygdommen.
Gener
Det er i alles interesse, at tilfældene af OC/OCD begrænses. Denne proces skal starte ved avleren, som bør tænke på, hvilke hopper han avler på, fodringen af hopper, føl og ungheste, samt den motion, avleren giver føl og ungheste.
Det første skridt mod færre tilfælde af OC/OCD er at sortere i avlshopperne og kun avle på hopper, som er rene i røntgen og dermed ikke har OC/OCD. Det er nemlig bevist, at hopper som selv har OC/OCD, får afkom der i næsten 28 % af tilfældene, har OC/OCD, mens hopper uden OC/OCD kun får afkom, vor under 12 % af dem, får OC/OCD. Altså bør første skridt på vejen mod færre tilfælde af OC/OCD starte med at få avlshopperne røntgenfotograferet. Desuden skal hopperne fodres korrekt, med foder af god kvalitet, som tilgodeser en drægtig hoppes behov. Denne fodring bør være en selvfølgelig for alle heste, men ved en drægtig hoppe, er det især vigtigt, da det er det, der danner grundlaget for føllet.
Fodringen af føl og ungheste er mindst lige så vigtigt, for det er frem til alle vækstlinjer i benene er vokset sammen i 2 års alderen, at OC/OCD er den største fare. Derfor skal man sørge for, at foderet er målrettet den aldersgruppe hesten tilhører. Det betyder, at man skal skifte foder mindst 3 gange fra føllet fødes, til den er 3 år. Gør man ikke dette, øges risikoen for OC/OCD væsentligt.
Bevægelse
Det har vist sig, at motion af føl og ungheste har en utrolig stor betydning i forebyggelsen af OC/OCD. En hollandsk undersøgelse har vist, at ved føl der kun var på fold i 5 timer i døgnet, udviklede ca. 30 % af dem OC/OCD, mens tallet kun var 16 % ved føl, som var på fold 20 timer i døgnet.
Bevægelse er vigtig fordi, at det øger blodgennemstrømningen i hele kroppen og hjælper knoglerne til at vokse hurtigere. Føl har en evne til at reparere mindre skader på knogler, væv og lignende, men for at denne proces kan fungere bedst muligt, er gennemstrømningen af blod utrolig vigtigt.
Desværre sker det ofte, at føl, der er født tidligt på året, ikke kommer ud og får så meget motion, som de egentlig har behov for. Oftest er dette begrænset på grund af vejret, som sjældent er ”følvejr” i februar til april. Derfor er det logisk, at forekomsten af OC/OCD er større i denne gruppe af føl, frem for de føl, der fødes i maj-juli, hvor der er mulighed for, at føllene kan gå ude hele døgnet.
I varmblodsavlen fødes der flere og flere føl i marts, ja sågar i februar. Dette kan være et levn fra fuldblodsverdenen, hvor det er af største betydning hvor hesten startes som 2 års, at de fødes så tidligt så muligt. Men denne tendens har stort set ingen betydning i varmblodsavlen, da konkurrencestarter først er tilladt som 4 års. Eneste fordel kan være, når en hingst stilles til forbesigtigelse som 2½ års og kåring, når de knapt er fyldt 3 års. Tidligt fødte hingste er oftest mere udviklede, end hingste, der først er født fx i april eller maj. En anden ting kan være hoppernes modenhed i forbindelse med sadelkåring, hvor man gerne vil have dem kåret som 3 års og gerne med R’et (R står for bestået rideprøve) så, at de kan ifoles som 3 års, så at de ikke skal stilles til kåring samtidig med, at de har føl ved siden. Men generelt har tidligt fødte føl, ingen vigtig betydning i varmblodsavlen.
Fodringen
Fodringen er måske den vigtigste enkelte faktor, men korrekt fodring har ikke den store virkning hvis ikke, at de to andre faktorer er i orden. Flere avlere har heldigvis taget videnskaben til sig, og kalkulerer med de omkostninger, som det kræver at gå fra den billige korn-fodring, til et godt fuld- eller tilskudsfoder. Men i forbindelse med salg, så kan den ekstra omkostning godt tjenes hjem, hvis hesten er fri for OC/OCD. Men der er stadige avlere, der mener, at den gammeldags fodring med havre/byg og et vitamin/mineral tilskud er godt nok, for det har man fodret med i mange år. Men det vurderes, at det er OC/OCD, der årligt er den enkelt faktor, der koster hesteavler og sælgere flest penge og bekymringer. Der er mange heste, som hver år bliver kasseret som konkurrenceheste på grund af OC/OCD, og det er ligeledes OC/OCD, der er den største årsag til, at heste bliver opereret eller sågar aflivet. Derfor er det bestemt ikke på fodringen man skal spare, hvis ens mål er at avle holdbare konkurrenceheste samt at sælge uden tab.
Mange foderskift – men det er det værd
Når man skal fodre et føl, og vil fodre for at formindske chancen for OC/OCD, så skal man sørge for, at man fodrer med et foder, der er lavet til den rette gruppe. Ofte er foderet delt op i ”Føl fra 0-6 måneder”, ”Føl fra 6-12 måneder”, ”Plage fra 12-18 måneder” og ”Ungheste fra 18-36 måneder”. Nogle gange går ”Plage fra 12-18 måneder” helt frem til 2½ år, hvorefter at de så skifter over til foder for udvoksede heste. Jeg syntes personligt, at det er for tidligt at fodre en 2½ års, med foder til udvoksede, da de på det tidspunkt slet ikke er udvoksede. Da føls behov er anderledes end en ridehests, så bør man ikke fodre med et foder til udvoksede heste, da dette slet ikke vil dække deres behov, især ikke med kobber, zink, calcium og fosfor. Det samme gør sig gældende igennem hele vækstperioden, hvorfor man ikke kan springe let over det og fodre med det samme hele vejen igennem. Så er det ligegyldigt hvor godt foderet er, der vil være væsentlig større chance for OC/OCD, end hvis man fodrer med korrekt foder.
Til føl, plage og ungheste er det vigtigt, at de får nok energi, men for meget energi er faktisk næsten lige så slemt, som hvis de ikke får energi nok. For meget energi øger nemlig væksten, hvor ved at føllet vokser hurtigere, end knogler, led, sener og lignende kan følge med. Dette resulterer i svage knogler, skader på led og sener og store chancer for OC/OCD og andre vækstproblemer.
Gammel vs. videnskabelig korrekt fodring
Man hører tit, at folk spørger om, hvorfor det pludselig ikke længere er godt nok at fodre med et foder bestående af korn og et vitamin/mineraltilskud. Det har jo fungeret i mange år og har ikke givet nævneværdige problemer. Det er rigtig, men avlsmålet har ændret sig rigtig meget. I gamle dage var ønsket en robust hest, der var muskuløse og brugen var anderledes, da de skulle gå for vogn og arbejde i marken. Kravene til vores heste i dag, er milevidt fra de gamle krav. I dag skal hestene være ædle og slanke rideheste med spinkel knoglebygning og højden skal være 20-30 cm højere. På grund af denne store ændring i type, er behovet i forbindelse med fodring også ændret væsentligt. Knoglerne er blevet finere, og holdbarheden er desværre ikke helt fuldt med udviklingen. Desuden er den videnskabelige side også ændret, efter at hesten er gået fra at være et brugsdyr til at være et hobbydyr, som vi gør alt for, hvis det bliver sygt.
Konsekvenserne
Konsekvenserne ved OC/OCD kan være store. Især hvis man kigger på omkostningerne og værdi ved eventuelt salg.
Der er mange heste, på både hygge- og konkurrenceniveau, som har OC/OCD, uden at det påvirker dem. Men det kommer i en vis grad an på, i hvilket led musen sidder. Sidder det i hasen, så er der størst chance for, at det ikke påvirker hesten, men sidder musen i fx knæet, så kan det ofte give problemer. Desuden er det i dette led, at det er sværest at operere.
Hvis en hest får konstateret OC/OCD vælger flere, at få den fjernet, for at det ikke skal bliver et problem. Dog vil jeg ikke lade en hest opererer med mindre, at det er sidste chance og heste har vist anlæg for, at komme langt i sporten. Jeg syntes ikke, at en hest skal i narkose, hvis det kan undgås. Når en hest får konstateret OC/OCD, så må man gøre op med sig selv, om hesten har behov for operation, eller om den kan klare sin videre karriere som ride- og eventuelt konkurrencehest uden operation.
Kan den ikke undvære en operation så er det, at valget for alvor bliver svært. For kan hestens værdi ”bære” omkostningerne ved en operation. Har den masser af kapacitet, så er det da klart en ting, der er værd at overveje, men hvis det er lille Tulle, som kun bliver brugt til skovtur 2 gange om ugen, kan det så forsvares? Det er selvfølgelig altid en diskussion, som man kan have mange gange og aldrig blive færdig med, for det er helt op til den enkelte. Jeg ville personligt nok overveje en ekstra gang, om jeg ville bruge pengene på en skovturshest og en almindelig ridehest på lavt niveau. Men det er min mening!
Har hesten derimod ikke brug for en operation, så er det jo bare at ride derudaf. Mange heste med OC/OCD mærker nemlig slet ikke noget til deres sygdom.
Faldende værdi
Men selvom ens hest ikke har gener af den OC/OCD, så falder dens værdi en del. En hest til 50.000,- ville sagtens kunne falde til kr. 30-35.000,-, eller mindre, selvom den har stor kapacitet. Især med det marked som vi har i dag, så skal der den mindste sygdom til for, at prisen dumper ned. I dag er udbuddet af heste nemlig stort, og der er mange heste til salg, som er rene i røntgen. Desuden er udbuddet stort, hvilket presser prisen ned. Især, hvis der er fejl på hesten.
Så det kan ikke betale sig at spare på omkostningerne, når man er avler. Det vil kun gå ud over egen pengepung. Prisen falder meget og det er sværere at få afsat hesten til en fornuftig pris, sådan at man ikke mister alt for meget på den.
To undersøgelser
En undersøgelse fra Kentucky Equine Reseach (KER)
En undersøgelse fra KER er kommet frem til, at en diæt af meget korn er negativt for knogleudviklingen (det giver hurtigere vækst, hvor knoglerne ikke kan følge med). Især er kobber, zink og mangan af største vigtighed, ligesom forholdet mellem calcium og fosfor skal være i orden. Desuden viste undersøgelsen, at overfodringen øgede chancen for defekter markant. Et ukorrekt forhold mellem calcium og fosfor giver svagere knogler og kobber og zink er vigtigt for at give føllet mulighed for selv at reparere de forandringer, som kan føre til OC/OCD. Derudover var det føl, der ikke fik nok kobber i deres foder, som havde størst chance for at udvikle OC/OCD.
Hollandsk undersøgelse
En hollandsk undersøgelse, som strakte sig over næsten 2 år viste, at ca. 45 % af alle føl har OC/OCD. Undersøgelsen var delt i to dele. Gruppe 1 var føl i alderen 0-5 måneder, mens Gruppe 2 var føl i alderen 5-12 måneder. Føllene kom fra flere forskellige stutterier, hvilket gør, at de kommer fra forskellige miljøer og management. Både Gruppe 1 og Gruppe 2 blev delt op i to. Den ene halvdel fik et specielt tilskudsfoder1), som var målrettet til føl, og som ydermere var målrettet forebyggelsen af OC/OCD. Den anden halvdel fik placebo.
Resultatet
Resultatet blev, at der er var sandsynlighed for, at det specielle tilskudsfoder har en effekt på OC/OCD. Der skrives kun sandsynligt, da det ikke kun er foderet, som har noget at skulle have sagt, i forebyggelsen af OC/OCD.
Gruppe 1 blev røntgenfotograferet i en alder af 5 måneder, og det viste sig, at forekomsten af OC/OCD var ca. 45 % ved traditionel fodring af føl. Men tallet var helt nede på ca. 25 % ved de føl, som fik tilført det specielle tilskudsfoder.
Gruppe 2 blev røntgenfotograferet i en alder af 12 måneder. I denne gruppe skal man have i mente, at ingen af føllene havde fået tilskud inden de indgik i undersøgelsen. I Gruppe 2 var tallene for OC/OCD også ca. 45 % ved de føl, som ikke fik tilskud, mens tallet var ca. 30 % for den gruppe der havde fået tilskud.
En sidste ting som undersøgelsen fandt ud af var, at effekten af tilskuddet havde størst virkning i knæleddet, hvilket er en rigtig god ting, da det er i dette led, at det er vanskeligst at operere.
Endnu en undersøgelse viser… (kopieret fra ”Fodring af føl, plage og ungheste”.)
… at 70-80 % af alle tilfælde af OC/OCD er fodringsmæssigt betinget. Ved de resterende 20-30 % er det særligt det genetiske og mangel på bevægelse, som har indflydelse på udviklingen af OC/OCD. Det er en tysk undersøgelse, der har vist, at hvis man avler på en hoppe med OC/OCD får 27,9 % af dennes afkom OC/OCD, et tal der kun er på 11,7 %, hvis hoppen ikke selv har OC/OCD. Samme undersøgelse viser også, at 30 % af de føl, der kun gå ude ca. 5 timer om dagen, udvikler OC/OCD, mens tallet er 16 % for føl, der går ude ca. 20 timer om dagen. Derfor er føl, som er født tidligt på sæsonen mere udsatte for udviklingen af OC/OCD, da de ikke altid har mulighed for at være lige så meget på fold, som føl der er født senere på sæsonen.
Den ovennævnte undersøgelse viste også, at føl født før 31/3 har større chance for udviklingen af OC/OCD, da de ofte ikke har mulighed for så meget foldtid. OC/OCD er en utrolig vigtig sygdom at være opmærksom på, når man avler og har ungdyr, så derfor beklager jeg alle tallene, men de er med til at eksemplificere, hvor stor betydning fodring, foldtid med videre har.
1) Tilskuddet er Pavo Podo Care.
© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden videredistribueres uden skriftlig samtykke!!!