Foderinfo

At være ejer af en nøjsom pony/hest, kan være ret belastende til tider og en meget stor udfordring og noget af et puslespil. Når jeg skriver nøjsom, så betyder det en pony som tager på, selvom den får meget små mængder foder. Altså ponyer, som skal have så lidt foder for ikke at tage på, at de ofte ikke er dækket korrekt ind med fx vitamin og mineral. Faktisk kan det være ret så frustrerende at være ejer af en trivelig pony. Der er rigtig meget, der skal gå op.

Hvad kan man så gøre for at forhindre det? Jo, man kan gøre i hvert fald 3 ting.

1. Sørge for rigelig motion
2. Korrekt fodring
3. Korrekt fold-management

Sørge for rigeligt motion

Det første, kan i mange tilfælde give problemer. Langt de fleste ponyer er indkøbt som hygge-selskab-klappe-pony og bliver derfor ikke brugt. Det gælder selvfølgelig ikke alle, men mange laver ikke noget, men kun får den motion som de får ved at bevæge sig rundt på folden. Egentlig bør en pony bruges på samme måde som en ridehest. Bare en skovtur, let dressur eller lignende nogle gange om ugen, vil kunne gøre en stor forskel. Men jeg ved godt, det kan være svært at finde en god rytter til de mindste ponyer.

 

Korrekt fold-management

Ved korrekt fold-management forstås måden ponyen kommer på fold. Det er ikke nok bare at sætte ponyen på en græsfold og håbe det bedste. Den kan simpelthen æde sig til dødelig overvægt eller forfangenhed. Man ved, at nogle ponyer og heste kan tage op til 25 kg. på om ugen, hvis de har fri adgang til godt græs. Der er heller ikke nok at sætte den på en jordfold og så sige, at man har gjort det bedste, man kan for den pågældende pony. Ingen af delene er godt nok. Desværre kan de færreste ponyer tåle at gå på græsfold hele døgnet. Ja selv en halv dag kan i mange tilfælde være for meget. I flere tilfælde er 1-2 timer om dagen alt, hvad man kan tilbyde ponyerne. Men jeg er imod, at man sætter ponyerne i boks, når de har fået de timer på græs, som de kan tåle. Det er slet ikke fair overfor dyr, som er bygget til at bevæge sig mange timer i døgnet. Alle heste og ponyer bør være flest mulige timer udendørs, hele året rundt. Jeg mener, at man bør have en jordfold, hvor man kan lukke ponyerne ind i de timer, hvor den ikke er på græs – selvfølgelig sammen med en foldkammerat. Det skal være en jordfold, for faktisk kan en græsfold med helt nedbidt græs være farligere for ponyen at græsse på, end hvis den gik på en græsfold med masser af godt græs. Forskellen ligger i fruktan-indholdet (fruktan er græssets sukkerindhold), der er meget højere i det nedbidte græs end i det gode græs. Og det er fruktanen, der er skyld i forfangenhed (værst er det om morgenen, når duggen ligger over græsset). Da der ikke er græs på jordfolde, må man sørge for, at man tilbyder dem en form for grovfoder, så deres maver ikke går i stå. Man kan evt. give en blanding af frøgræs og hø og dele de op i nogle små bunker, og sørge for, at de får flere gange om dagen, så de hele tiden har noget at lave på en fold, hvor der ikke er nogen form for spiseligt. For at aktivere hesten kunne man også ligge en masse små bunker med grovfoder ud over hele folden, så ponyen skal bevæge sig rundt efter maden.

 

Korrekt fodring

Så er der den korrekte fodring. Da ponyers energibehov er væsentlig mindre end en varmblodhest og især, hvis den ikke bliver brugt, så skal mængden selvfølgelig også være mindre. Men puslespillet kan ligge i at få ponyerne dækket helt ind. Det er nemlig nemt nok at få en pony til at holde huld. Det kan i mange tilfælde klares med en håndfuld müsli og et par kg. hø. Det svære er, at den samtidig er dækket ind med vitaminer og mineraler. Og på den fodring har du en pony, som aldrig føler sig rigtig mæt. Men hvordan får vi ponyen til at trives på de små mængder foder, som de skal have? Det vigtigste foder til ponyer, lige så vel som for alle andre heste og ponyer, er grovfoderet. Du kan fx gå hen og bytte 1/3 af grovfoderet ud med frøgræshalm, hvis din pony virkelig tager nemt på. På den måde kan den få en større mængde grovfoder, hvilket giver mere tyggetid (tyggetid = spytproduktion = neutraliseret mavesyre – se også under grovfoder). Grovfoderet deler du op over flere gange, så ponyen ikke går mere end omkring 4 timer af gangen uden foder. Når man har grovfoderet på plads, skal man kigge på vitamin, mineral og protein. Da de fleste nøjsomme ponyer kan leve af hø alene, er det vigtigt at man finder et vitamin- og mineraltilskud, som kan sørge for at ponyen får, hvad den har brug for.

Der er flere forskellige produkter på markedet, der har det tilfælles, at de i nogen grad henvender sig til dig, som har en pony, som kan leve af grovfoder alene. Nu skal man ikke bare gå ud og købe det første vitamin- og mineraltilskud, man ser i butikken. Nogle af disse produkter er fx lavet til avlshopper, plage eller andet. Så man skal lige tjekke, om det produkt man har tænkt sig at købe, nu også henvender sig til ponyer. Selvfølgelig er vitaminer og mineraler det samme, uanset om vi snakker hoppe, hingste, vallaker, heste eller ponyer.

Men der er bare stor forskel på måden og mængden af de forskellige ingredienser, om produktet er til drægtige hopper eller ponyer. Ved nogle produkter kan der fx være op til 100 g. forskel på om det er en 500 kg. hest på vedligehold eller en pony på 300 kg., der skal have dækket deres behov. Men i reglen skal en 500 kg. hest have ca. 50 % flere vitaminer og mineraler end en 300 kg. pony.

 

 

© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres uden skriftlig samtykke!!!