Det der stå i denne artikel, er helt for min egen regning. Det er en teori jeg har udviklet over årene, ud fra erfaring og oplevelser. Men jeg har ingen faglig eller videnskabelig undersøgelser, som kan underbygge min teori.
I dag er nedenstående videnskabligt bevist fra Kentucky Equine Research (KER).
Jeg er bare glad for, at jeg har fået bekræftet det, som jeg troede var for egen regning 🙂
Lang de fleste ponyer kan ikke tåle ret meget foder eller græs og de fleste ponyejere ryster kraftigt på hovedet, når man spørger, om deres ponyer går på græs om sommeren. Det er ikke en mulighed, mener de. Samme indstilling havde jeg for år tilbage. Indtil jeg begyndte, at kigge på hvilke heste der blev forfangne og hvilke der ikke blev. Derfor er jeg i dag ikke en af dem, som er bange for døgngræs. Min egen shetlænder gik i sommeren 2012 på døgngræs og han blev ikke engang fed.
Min shetlænder går i løsdrift hele året og om sommeren er det på masser af græs. Når de skifter fold, så er det over på folde, hvor græsset til tider, går dem til maven. Han gik i sommers samme med sin mor, som heller ikke blev det mindste forfangen eller fed. I slutningen af august, efter 4 måneder på døgngræs, var jeg til skue med min shetlænder. En af kommentarerne fra dommeren var bl.a. ”I perfekt huld. Det samme var gældende for hans mor.
Pletgaardens Rubin efter 4 måneder på døgn græs, uden mundkurv, fotograf: TMH
Men hvordan kan det være, at min egen pony, og hans mor, kan gå på døgngræs og andre ponyer knapt kan klare en halv time på græs om dagen uden, at blive fede?
De fleste ponyer og heste står opstaldet i bokse om vinteren, og har oftest kun adgang til jordfolde fra oktober til maj. Når vi så komme hen omkring maj måned, bliver de forsøgt græsset ind. Nogle heste er der ingen problemer med, mens andre ikke kan klare det. Nogle ponyejere har allerede på forhånd opgivet, at græsse deres ponyer ind, og lader dem fortsætte med, at gå på jordfold, hvor de så får tildelt grovfoder. Ander lader deres ponyer kommer på græs med mundkurv. En ting, som jeg syntes er lidt synd, da det afskærer dem, fra muligheden for, at være social med deres venner. Men om det er mere synd end, at lade dem stå på jordfold, er vel smag og behag.
Og det er så her jeg har tænkt, sammenlignet og overvejet. For jeg har selvfølgelig ikke kunne lade være med, at sammenligne min pony og dem han går samme med, med de andre ponyer jeg møder rundt omkring. Og hvordan kan det så være, at min pony uden problemer klare døgngræs, mens andre ikke gør? Det er så her, at min teori kommer ind.
Min pony går ude hele året. Om foråret, når græsset begynder, at spire, vænnes hans mave sig stille og roligt til, at fungerer på græs og ikke kun kraft- og grovfoder. Denne stille og rolige tilvænning, får de ponyer og heste, som er opstaldet i bokse og kun kommer på jordfold om vinteren ikke. Derfor tror jeg, at ponyer som min, er mindre modtagelige overfor de ødelæggende giftstoffer i fruktanen. Desuden vil de heller ikke foræde sig i græs, når de bliver lukket på de store græsfolde, for det er ikke ”nyt” for dem. De er vant til græs. Men de ponyer og heste, for først kommer på græs til maj, vil kaste sig over græsset og der med æde mere, end de burde, hvilket jo fører til overvægt. Samtidig er deres system uvant med fruktanen i græsset, hvilket kan give kroppen noget af et ”sukkerchok” hvor ved, at forfangenheden er en realitet. Kigger man på hestene i naturen, så klare de fleste sig også uden, at blive forfangen. Men de går jo også ude hele året, og kan vænne sig stille og roligt til græs, efterhånden som dette vokser frem.
Venligst udlånt af Kristine Gundelach
Men som sagt. Der er ingen videnskabelig belæg for denne teori. I hvert fald ikke hvad jeg ved af, hvorfor den står helt for min egen regning. Om folk er enig med mig eller ej, er op til dem. Min mening er jo ikke den eneste rigtige 🙂
© Denne artikel må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres, uden skriftlig samtykke!!!