Foderinfo

 

Hestens fordøjelsessystem er blevet udviklet igennem flere tusinde år. Det er udviklet til, at hesten spiser ca. 16 timer i døgnet og fordøje en føde af plantedele med stort vandindhold, højt indhold af letfordøjelige proteiner og sukkerstoffer og kun ganske lidt stivelse. En diæt som bestemt ikke altid er det vi byder vores heste i dag. Denne forskel giver desværre tid udslag i foderrelaterede sygdomme som fx kolik. Faktisk holder vi heste under forhold som de slet ikke er skab til og i stedet for, at hjælpe dem til at kunne klare vores krav til dem, blandt andet via foder der tilgodeser de krav deres fordøjelsessystem stiller, så tænker de fleste mere på, at hesten bare skal præsterer, koste hvad det koste vil. Men hvordan er hestens fordøjelsessystem egentlig bygget op og hvilket arbejde udfører den enkelte del af systemet?

Fordøjelsen starter i munden

Hesten er afhængig af velfungerende tænder for, at kunne findele det foder den spiser sådan, at det kan blive blandet med spyt, så det nemmere kan passere igennem spiserøret og ned i mavesækken.

Spyt har faktisk to funktioner. Dels skal det være med til, at opbløde det foder hesten spiser, så det glider lidt nemmere og er med til, at regulere fordøjelsen. Hestens spyt har et højt indhold af bikarbonat, som er med til, at neutraliserer syren i mavesækken.

Os mennesker danner kun mavesyre når de spiser, mens heste danner mavesyre 24 timer i døgnet, uanset om den har foder til rådighed eller ej. Det er her, at spyttets neutraliserende virkning er så vigtig og endnu vigtigere er, hvilket foder vi tilbyder vores heste, for det har indflydelse på den mavesyre der dannes. Fiberholdigt foder som fx hø og lucerne, får hesten til, at producerer cirka fire gange så meget spyt, som fx den mængde spyt, som hesten producerer i forbindelse med, at den spiser for eksempel korn. Man har fundet ud af, at 1 kg. grovfoder gør, at hesten tager 3.500 tyk og producerer 10-12 liter spyt, hvor hesten kun tygger 800-1.200 gange på 1 kg. korn og danner cirka 3 liter spyt. Samtidig har det vist sig, at fodring med meget kraftfoder giver en højere syreproduktion, end fodring med grovfoder. Mængden af spyt er altså afhængig af tyggebevægelserne og antallet heraf.

På grund af den konstante produktion af mavesyre er det vigtigt, at vi hele tiden bør sørge for en jævn tildeling af grovfoder. Desværre kan ikke alle heste tåle fri afgang til grovfoder, hvilket er klart det bedste, men så må man som hesteejer sørge for, at hesten over hele dagen får tildelt foder og grovfoder, så den på intet tidspunkt går mere end cirka fire-fem timer uden foder. Efter fem timer uden foder, falder Ph-værdien i mavesyren til kun 1,5 og længere perioder uden foder, hvor Ph-værdien er så lav, kan inden for få uger ligge grobund for et mavesår.

Mavesækken

Mavesækkens opgave er, at producerer enzymer og syre sådan så nedbrydningen af proteiner og kulhydrater kan begynde. Mængden af syre der produceres i mavesækken, afhænger af det foder hesten får. Fx giver store mængder korn en høj syreproduktion. Det betyder, at en fodring på mest muligt fiber- og strukturfoder er det bedste for hesten.

I forhold til hestens størrelse, så har den en meget lille mavesæt. Mavesækken udgør kun cirka 10 % af det samlede fordøjelsessystem. Det betyder også, at den ikke kan klare meget store mængder foder pr. måltid. For eksempel bør en hest på 500 kg. ikke få mere end cirka 2 kg. krybbefoder pr. måltid. Dog har undersøgelser vist, at den bedste bearbejdelse af foderet sker, hvis en hest på 500 kg. ikke får mere end 1½ kg. krybbefoder pr. måltid. Får hestens for meget foder til et måltid, så vil meget af foderet passerer ufordøjet igennem mavesækken og ud i stortarmen og det vil give en dårlig udnyttelse af foderet og kan samtidig medføre, at der sker en fejlgæring i stortarmen.

Man skal også passe på med, at motionere hesten den første time efter fodring. Motion gør nemlig, at fordøjelsen sættes i stå og hvis der ikke har været tid nok til, at mavesækken er blevet tømt, så begynder det foder der er i mavesækken, at gære og det kan resultere i kolik.

Heste er indrettet sådan, at de ikke kan kaste op. Umiddelbart er det ikke noget man ligger så mange i, men det kan faktisk være årsag til en potentiel meget farlig situation. Hvis en hund eller kat spiser noget den ikke kan tåle, kan den få noget medicin ved dyrlægen, som får den til, at kaste det giftige op. Men det kan man ikke ved heste. Hvis hesten fx spiser en giftig plante eller foræder sig efter en nat i foderrummet eller hvis den på grund af forstoppelse, for tilbageløb fra tyndtarmen, kan hestens mavesæt i værste fald sprænge, hvis man ikke opdager hestens tilstand hurtigt nok og det resulterer oftest i at hesten dør.
Derfor er det ekstremt vigtigt, at man husker på, at en hest på 500 kg. kun kan fordøje cirka 2 kg. krybbefoder pr. måltid. Derfor kan man heller ikke bare give en hest mere foder pr. måltid, hvis man mener den har brug for mere. Får en hest allerede 2 kg. foder til et måltid, så må man enten overveje, om det foder man foder med, nu også er det rigtige, eller man må dele sine fodringer ud over flere gange i løbet af dagen.

Tyndtarmen

Tyndtarmen er cirka 20 meter lang og kan indeholde 60 liter. Det tager mellem 4-8 timer for foderet, at passerer igennem tyndtarmen.

I tyndtarmen sker fordøjelsen af de letfordøjelige kulhydrater som sukker, stivelse, protein og fedt. Al optagelse af fedt og spormineraler sker her, sammen med størstedelen af proteiner, kulhydrater og kalk. Det er meget vigtigt, at optagelsen af stivelse og sukker sker i tyndtarmen, da det kan resulterer i kolik, hvis det kommer ufordøjet ud i stortarmen.

Stivelsen fra havre optages hurtigt og sikre, at hesten får energi her og nu. Energi fra havre bruges bedst en til to timer efter, at hesten har spist, hvilken kan være nyttig viden i forbindelse med stævner.

Byg, majs og hvede skal nedbrydes før kulhydraterne kan fordøjes og optages. På grund af den lange proces dette er, skal man sørge for, at holde mængden af byg, majs og hvede nede sådan, at der ikke er noget der kommer ufordøjet ud i stortarmen.
Egentlig bør majs varmebehandles inden det indgår i hestefoder. Denne proces gør nemlig, at det er nemmere at fordøje og optage og man undgår dermed, at det passerer ufordøjet igennem tyndtarmen.

Personligt anbefaler jeg altid, at majs og byg skal være varmebehandlet inden man udfodre det til heste og jeg undgår helst hvede, da jeg ikke kan se værdien i det i forhold til hestens foder.

Stortarmen

Faktisk er stortarmen en fællesbetegnelse for blindtarm og tyktarm og det er ét stort forgæringskammer. Blindtarmen er på cirka 35 liter og tyktarmen er på cirka 90 liter. I modsætning til os mennesker, så er blindtarmen meget vigtig for hesten, da det er her en stor del af nedbrydelsen af goder foregår. Under normale foderbetingelser, tager det cirka 40 timer for foder, at passerer blindtarmen.

I stortarmen optages størstedelen af fosforen og det tilførte træstof. En stor del af B-vitaminerne, som hesten er afhængig af, dannes i stortarmen, ligesom en lang række mineraler. Ved hjælp af millioner af bakterier og andre mikroorganismer, nedbrydes plantefibre, som ellers ville være ufordøjelige for hesten. Disse plantedele omdannes til energi og fordøjelige proteiner.

Hesten er afhængig af en velfungerende stortarm på grund af udnyttelsen af foderets energi og andre næringsstoffer, men også for, at opretholde et sundt og velfungerende immunforsvar. Mange typer kolik som fx forstoppelse, vindkolik, fejlgæring, diarré og kroniske infektioner, skyldes ubalance i bakteriefloraen.

Bakteriefloraen i stortarmen er afhængig af, at hesten får tilført nok fordøjelige fibre for at kunne fungerer optimalt. Får hesten ikke nok fordøjelige fibre, så får bakteriefloraen dårlige levebetingelser. Det betyder, at selv den mindste ændring i hestens foder eller blot en lille smule stress, vil slå mange af bakterierne ihjel og give mulighed for, at nogle andre, meget uhensigtsmæssige bakterier, kan overtage. Det vil gøre hele fordøjelsessystemet utrolig følsomt og der vil nemt kunne forekomme fordøjelsesproblemer.

Mikroorgaminerne

Der er mange millioner mikroorganismer i hestens fordøjelsessystem og det er afgørende for hestens velbefindende og for dens muligheder for at yde optimalt, at der er balance imellem de forskellige mikroorganismer.

Nu bliver det måske nok lige højttravende nok, men hæng lige på alligevel…

Her er en lille oversigt og de største grupper af mikroorganismer og deres formål.

• cellulolytic bacteria ⇒ fordøjer fibre og er den form for bakterie, som der er flest af.

• proteolytic bacteria ⇒ nedbryder protein

• lactic acid-producing bacteria ⇒ fordøjer stivelse

• protozoa ⇒ producerer fedtsyre

• fungi/yeasts ⇒ nedbryder fibre

Målet er at bakteriefloraen skal indeholde flest mulige cellulolutiv bakterier og færrest lactic acid bakterier. Hvis der er nok cellulolutiv bakterier i floraen, vil miljøet være gunstigt for de sunde og gode bakterier. Men kommer antallet af cellulolutiv bakterierne i undertal overfor lactic acid bakterierne, så bliver miljøet gunstigt overfor bakterier som fx E-coli og salmonella. Derfor er det vigtigt, at sørge for, at ens hest får nok grovfoder, da det er cellulolutiv bakterierne der står for fordøjelsen af disse fibre.

Forskning har vist sig, at to heste faktisk kan have to meget forskelligt sammensatte bakterieflorerer, til trods for, at de får nøjagtigt det samme foder. Det viser så hvorfor en hest godt kan leve af fx havre uden, at blive syg, mens en anden får gentagende gange kolik, hvis den skulle leve af korn. Det forklare også hvorfor nogle heste kan klare selv store ændringer i deres foder, uden noget problem, mens andre skal have ændringen kørt ind over flere uger.

En rejse ender

Når foderet kommer ud i den anden ende af hesten i form som fine hestepærer, så har rejsen varet i mere end 2 døgn. 60 timer tager det, fra hesten tygger sit foder, til det har været igennem hele fordøjelsessystemet. Passagetiden forlænges, hvis hesten spiser mange ufordøjelige fibre, fx halm.

Når man ser på, at det tager under en time for foderet, at komme igennem mavesækken og få timer, at nå igennem tyndtarmen, kan man få en fornemmelse for, hvor mange timer det tager, at fordøje det foder, som hesten spiser.

Brug øjnene

Hvordan kan man så se, om ens hests bakterieflora er i orden. Det kan være svært. Helt nøjagtigt er det kun en blodprøve der kan vise, men der er tegn man kan gå efter.
De mindst synlige kan være en ændring i hestens adfærd, hvor den måske begynder at blive sur, irritabel eller deprimeret, mens tegn som oppustethed, løs afføring eller diarré er tydelige. Ja faktisk kan akut forfangenhed også være et tegn på, at der er et problem i bakteriefloraen. Men så er det også slemt.

Det nemmeste er, at bruge øjnene mens man muger. Hold øje med om hestens afføring ændre sig, især i forbindelse med, at der måske er sket et foderskifte, eller når der åbnes en ny balle hø eller wrap.

Er afføringen våd (diarré), kan det tyde på, at hesten får for lidt grovfoder, får meget stivelse eller måske er stresset.

Er afføringen tør og smuldre den nemt, så kan det betyde, at hesten spiser for meget halm. Har man en hest der tømmer boksen for halm, så kan det være en ide at prøve, at give den opblødte roepiller eller sætte den på træpiller. Mange af de heste, som tømmer deres bokse for ham, gør det oftest fordi de er sultne. Derfor kan opblødte roe- eller græspiller være en mulighed, hvis man ikke kan give hesten mere grovfoder.

Indeholder afføringen hele kerner, kan det betyde, at hesten måske har problemer med tandspidser og man bør få tænderne undersøgt af en dyrlæge.

Lugter afføringen grimt, så er det samme, som hvis hestens afføring er for våd, nemlig mangel på grovfoder, for meget stivelse eller stress.

Hvis hestens afføring indeholder meget sand, så kan det være et tegn på, at hestens spiser sand, eventuelt fordi den ikke har adgang til græs eller grovfoder på marken. Det er nemt, at tjekke hestens afføring for sand. Tag en gummihandske, eller en gennemsigtig plasticpose og kom et par af hestens pærer i handsken/posen. Kom vand i og hæng handsken/posen op et sted og lad den hænge i cirka 15 minutter. Hvis hesten har sand i afføringen, vil sandet nu ligge i bunden af handsken/posen, mens afføringen vil drive på overfladen af vandet.

Men faktisk er afføring og en ændring i hestens adfærd den bedste måde, at holde øje med, om hestens har et velfungerende fordøjelsessystem med en balanceret bakterieflora.

 

© Denne artikel må ikke kopieres, eller på anden måde videredistribueres, uden skriftlig samtykke!!!