Jeg har forsøgt at holde det i et simpelt og forståeligt sprog, men skulle der være noget, som du er i tvivl om, uenig med mig i eller andet, så er du velkommen til at kontakte mig.
I mere end 100 år har vi vidst, hvor vigtigt det var, at mennesker fik vitaminer. Alligevel er det først indenfor de sidste årtier, at man har fået øjnene op for, hvor vigtigt det også er for hesten at være dækket ind. I gamle dage fodrede vi hesten for, at den kunne yde sit arbejde, men i de seneste år, er vi begyndt at fokusere meget på, hvordan man bedst muligt fodrer sin hest. Flere tager de videnskabelige undersøgelser til sig, og forsøger at fodre bedst muligt.
Alligevel sker det igen, at man ser, at hesten ikke er dækket korrekt ind med vitaminer og mineraler. Et af problemerne her er, at der bag på mange fodersække står, at vitamin- og mineraltilskud, skal tildeles efter, hvor meget foder, den enkelte hest får at spise. Det er ikke korrekt! En hest skal have tildelt vitaminer og mineraler efter kropsvægt, og efter hvor meget hesten bliver brugt. Ellers vil mange heste komme i underskud, mens andre vil komme i overskud.
En overvægtig hest, der ikke bliver brugt, skal have samme mængde vitaminer og mineraler som den slanke hest, der heller ikke bliver brugt. Forskellen er bare, at den overvægtige hest får mindre foder end den slanke. Altså vil den ikke få nok.
Det er vægt og brug, der bestemmer, hvor meget hesten har brug for.
Vitaminer er delt op i fedt- og vandopløselige vitaminer.
Det fedtopløselige danner hesten ikke selv, så den er afhængig af, at den får det tilført via foderet. Når den får det ind via foderet, så bliver det lageret og frigives efter behov.
Vandopløselige vitaminer danner hesten selv, hvorfor den ikke oplagrer disse vitaminer i kroppen. Dog vil hesten måske have behov for et tilskud af disse vitaminer, hvis den fx er syg, eller den ikke få nok fibre i foderet (nok grovfoder eller lucerne).
Mineraler kan også deles op i to, nemlig i organiske og uorganiske mineraler. Uorganiske mineraler er noget sværere for hesten at optage end organiske. Derfor kan der opstå en mangelsituation, fordi hesten ikke har været i stand til at optage nok mineralerne til at være dækket ind. Det er utroligt vigtigt at sørge for, at hesten er dækket ind med vitaminer og mineraler. Derfor syntes jeg også, at det er på sin plads kort at ridse op, hvad de forskellige vitaminer og mineraler har indflydelse på, og hvad der sker, hvis der opstår en mangelsituation eller lignende.
FEDTOPLØSELIGE VITAMINER
A-vitamin (retinol og/eller caroten)
A-vitamin er nødvendigt for et sund knoglevæv samt for korrekt vækst. Ligeledes har det stor betydning for synet, mundhule og svælg samt mave-tarmkanalen.
Ved mangel: kan der opstå natteblindhed, øget medtagelighed for infektioner samt nedsat vækst, frugtbarhed og hårtab. Ligesom, at det også kan resultere i svage knogler og knoglesygdomme. Selvom, det er bevist, at overforsyning med A-vitamin kan få fatale konsekvenser, så har man ikke sat en grænse for, hvor meget A-vitamin en hest må få. Andet: overdosering af ren A-vitamin kan give forgiftning, dog ikke hvis det er i form af caroten eller ved naturligt forekommende A-vitamin, fx fra plantedele.
D-vitamin (calciferol)
D-vitamin er nødvendigt for, at hesten kan optage calcium og fosfor og dermed for dannelsen af knogler.
Ved mangler: forekommer der OC/OCD eller knogleskørhed, og der kan ses hårtab, stivhed eller smerter i leddene. Derudover kan der forekomme muskelkramper.
Andet: ved overdosering med D-vitamin opstår der afkalkning af knoglerne og kalcium aflejres bl.a. i nyrerne. Solen hjælper til dannelsen af D-vitamin.
E-vitamin (tokaferpl)
E-vitamin øger frugtbarheden, sårheling og styrker immunforsvaret. E-vitamin er gavnligt for at opretholde en sund hud, og virker som antioxidant sammen med bl.a. selen. Forebygger nyreslag!
Ved mangler: forekommer der muskelsvind, nervøse forstyrrelser og kvaliteten af brunsten samt frugtbarheden daler. Derudover kan hesten virke uoplagt.
Andet: der er samspil mellem E-vitamin og selen og de to kan indenfor visse grænser, erstatte hinanden.
K-vitamin
Sammensætter flere vitaminer til en helhed i tyktarmen, hvorefter det kan optages. Derudover er det vigtigt for blodets evne til at størkne.
VANDOPLØSELIGE VITAMINER
B1-vitamin (thiamin)
Er vigtigt for hesten, hvor den kan producere og udnytte energien i dens foder. Derudover er det vigtigt for nervesystemets funktion, fordøjelse og væskebalancen.
Ved mangler: opstår der appetitløshed, træthed, vægttab og forstoppelse samt nedsat muskelkræft.
B2-vitamin (riboflavin)
Er nødvendigt for forbrændingen af de energigivende stoffer. Har betydning for slimhinder, hud og hove.
Ved mangler: vil det give sår i munden og næse samt mat hårlag og dårlige hove. Derudover kan det gøre, at et føl ikke er i stand til at optage væske korrekt.
B3-vitamin (niacin/nikotinsyre)
B3-vitamin er vigtigt for energiproduktionen, for centralnervesystemet og for huden.
Ved mangler: opstår der uoplagthed og nedsat ædelyst, ligesom de fleste andre i B-vitamingruppen.
B5-vitamin (panthotensyre)
Som B3-vitamin, er B5 nødvendigt for energiproduktionen og centralnervesystemet. Kontrollerer fedtstofskiftet.
Ved mangler: opstår der uoplagthed og nedsat ædelyst.
B6-vitamin (pyridoxin)
B6-vitamin er nødvendigt for fordøjelse og udnyttelse af proteinerne, som den får ind igennem foderet. Derudover er det nødvendigt for centralnervesystemet og for produktionen af hormoner.
Ved mangler: sker der forandringer i hud- og hjertefunktionen. Kan giver blodmangel og tegn på ”depression”.
B7-vitamin (niacin/nikotinsyre)
Er nødvendigt for centralnervesystemet og for huden.
Ved mangler: opstår der uoplagthed og nedsat ædelyst.
B9-vitamin (folinsyre)
B9-vitamin er nødvendigt for hjerne og centralnervesystemet og for produktionen af energi.
Ved mangler: opstår der uoplagthed og nedsat ædelyst.
B12-vitamin (cobalamin)
Ved mangler: kan det føre til lave blodværdier med mulighed for nedsat sanse- og nervefunktion til følge. Der kan opstå eksem og hudbetændelse, svage og ømme muskler, mat hårlag, og der kan forekomme forstoppelse.
Biotin
Biotin fremmer væksten af hår og hove. Bør være tilsat zink og methionin for, at udnyttelsen kan være mest mulig effektiv.
Ved mangel: på biotin er det ofte set, at pelsen bliver mat, men især at hovene bliver skrøbelige. Fx revner de, taber sko hele tiden og lign. Derfor er der en million forskellige biotin-produkter på markedet, men man skal tænke sig om, inden man giver hesten et tilskud, for biotintilskudet vil ændre sammensætningen af vitaminer og mineraler i det foder, den får i forvejen.
Andet: Hesten producerer selv nok biotin, så længe den fodres korrekt. Mange hesteejere giver biotin som tilskud, så snart deres hestes hove bliver dårlige. Men biotin er ikke nødvendigt som tilskud, hvis hesten fodres korrekt!
C-vitamin (askorbinsyre)
Har en god effekt på knogler og fremmer optagelsen af jern. Samtidig er det med til at styrke immunforsvaret.
Ved mangler: vil der være nedsat modstandskraft mod infektion, og der vil være langsom sårheling.
Andet: arbejder sammen med B-vitamingruppen. Hesten producerer selv C-vitamin, såfremt at den fodres korrekt. Ældre heste og heste, der er meget stresset, har ofte brug for et tilskud af C-vitamin
MINERALER
Kalcium (Ca)
Er vigtigt for opbygning af knogler og tænder og har betydning for muskelfunktionen, hormonproduktionen og for blodets evne til at koagulere.
Mangel: på kalcium ses sjældent ved heste, da grovfoderet normalt tilfører hvad hesten har brug for, sammen med resten af dens foder. Men ved mangel medfører muskel- og nerveforstyrrelser, træthed, da kalcium er nødvendigt for en normal muskel- og nervefunktion. Ved alvorlige mangler øges risikoen for, at hesten bliver ukoordineret, udmattet og udvikler nyreslag. Desuden vil mangler hos føl give svag knoglevækst, OC/OCD og andre knogleproblemer. Ved udvoksede heste kan man se knogleskørhed. Andet: Optagelse og udnyttelsen af kalcium fremmes af C- og D-vitamin samt lysin og magnesium. Melasse er en god kalciumkilde.
Fosfor (P):
Er nødvendig for opbygningen af knogler samt for nyrernes funktion.
Ved mangler: ser man dårlig mineralisering af knoglerne. Ved føl og ungheste kan man se vækstlinjer og led der hæver. Desuden kan det give nedsat ædelyst og stivhed i led.
Andet: for meget fosfor hæmmer udnyttelsen af calcium.
Jern (Fe)
Binder ilten til de røde blodlegemer, hvorfor de er nødvendige for transporten af ilt rundt i hele kroppen.
Ved mangler: kan hesten virke træt, uoplagt og får måske svage hove.
Andet: optagelsen af jern fremmes af C-vitamin. Protein fra kød og benmel øger optagelsen af jern fra vegetabilske produkter.
Zink (Zn)
Indgår i mange af kroppens enzymsystemer og er nødvendig for vækst, sårheling og for produktion af kønshormoner.
Ved mangler: kan der ses hårtab, sår der ikke rigtig vil hele eller er meget længe om det, og der er forhøjet risiko for infektioner. Desuden kan man risikere, at den får blodmangel.
Andet: hvis man giver for meget zink, risikerer man, at hesten mister appetitten, får indre blødninger og ved hesten i vækst, nedsættes væksten. Derudover hæmmer overdosering af zink optagelsen af kobber.
Tommelfingeregel: zink-kobberforholdet bør være minimum 2,9-3,6 for at være optimalt (træning, alder og lign. afgør tallet). Zink-kobberforholdet fremgår sjældent af deklarationerne på foderprodukterne, men kan let regnes ud. Man dividerer zink-indholdet med kobber-indholdet.
Eksempelvis: Zink: 1.200 mg./kg. Kobber: 400 mg/kg 1.200/400 = 3,0 – altså inde for den optimale værdi. Hvis man går ud fra, at indholdet i et fuld, – tilskuds- eller vitamin/mineralfoder skal være 3,0 +- 0,5, så er man nogenlunde sikret, at ens hest er dækket ind.
Jod (I)
Indgår i hormoner i skjoldbruskkirtlen og i de hormoner, der styrer stofskiftet og væksten.
Ved mangler: kan hesten blive uoplagt, og for drægtige hopper kan det resultere i svage eller dødfødte føl.
Andet: C-vitamin og mangan fremmer optagelsen af jod. En lille jodmangel ses tit og ved føl kan det give det hævelser på halsen.
Magnesium (Mg)
Har betydning for knogler og tænder. Fremmer reaktionen fra mange enzymer. Alle celler i hestens krop har behov for magnesium for at fungere ordentlig.
Ved mangler: kan det være væksthæmmende for ungheste. Det kan give muskelkramper og muskelsvaghed samt høj puls. Desuden kan det have indflydelse på hestens psyke, hvor den kan blive irritabel, nervøs og miste ædelysten.
Andet: magnesium er nødvendigt for, at hesten kan omsætte kalcium og kalium samt udnyttelsen af B1, B6, C og E-vitamin.
Selen (Se)
Selen er nødvendigt for et godt immunforsvar samt musklernes- og bugspytkirtlens funktion. Desuden kan det være med til at forebygge nyreslag.
Ved mangler: kan der opstå nedsat leverfunktion, sterilitet ved hingste, nedsat funktion af bugspytkirtlen samt muskelsvind.
Andet: indenfor visse grænser kan E-vitamin og selen erstatte hinanden.
Mangan (Mn)
Mangan er nødvendigt for at aktivere enzymer, vækst, dannelse af protein, DNA, kønshormoner samt for, at hesten kan udnytte B-, C- og E-vitamin.
Tommelfingerregel: Hvis man fx gå efter et fuldfoder eller tilskudsfoder, hvor eneste andet foder til hesten, er dens grovfoder, så skal indholdet af selen i foderet være minimum 1,0 mg. pr. kg, hvis hesten skal være dækket ind med en rimelig mængde foder (under 4 kg.).
Natrium (Na)
Natrium er nødvendigt for, at hesten kan opretholde væskebalancen.
Ved mangler: kan der opstå manglende ædelyst, uoplagthed, vægttab og lavt blodtryk kan forekomme. Kroppen mister sin evne til at holde på vandet i kroppen, men fortsætter med at udskille det igennem nyrerne. Dette kan føre til dehydrering, hvis det ikke opdages i tide.
Kalium (K)
Kalium er nødvendigt for, at unghesten kan vokse samt for hjerterytmen og nervernes impulsoverførelse. Grovfoderet og melasse er gode kilder til kalium.
Ved mangler: kan det ske, at hesten bliver uoplagt, har større tørst end normalt, og der opstår hudlidelser. Kaliummangel opstår sjældent. Giver svage muskler og forøget træthed.
Andet: Ved hård fysisk aktivitet over flere dage, fx military og stævner over flere dage, bør man give hesten elektrolytter med kalium. Kalium er utrolig vigtigt for at opretholde en normal væskebalance inde i cellerne, og er derfor nødvendigt for at vedligeholde en normal muskel- og nervefunktion.
Kobolt (Co)
Kobolt er nødvendigt for, at hesten selv kan danne B12-vitamin. Det er meget sjældent, at man ser mangel på kobolt.
Et større overskud af kobolt, kan også hæmme optagelsen af jern.
Kobber (Cu)
Kobber er utrolig vigtigt for dannelsen af knogler og led. Det styrker immunforsvaret.
Ved mangler: kan der forekomme lav blodprocent, hårtab og hudlidelser. Derudover kan hesten blive uoplagt. Under opvæksten er forekomsten af OC/OCD STÆRKT forøget!
Tommelfingeregel: Kobberindholdet i et fuld- eller tilskudsfoder bør være minimum 100 mg. pr. kg foder. Er det et ret vitamine/mineraltilskud, bør det være 5-600 mg. pr. kg.
Zink-kobberforholdet bør være minimum 2,9-3,6 for at være optimalt (træning, alder og lign. afgør tallet). Zink-kobberforholdet fremgår sjældent af deklarationerne på foderprodukterne, men kan let regnes ud. Man dividerer zink-indholdet med kobber-indholdet.
Eksempelvis: Zink: 1.200 mg./kg. Kobber: 400 mg/kg 1.200/400 = 3,0 – altså inde for den optimale værdi. Hvis man går ud fra, at indholdet i et fuld, – tilskuds- eller vitamine/mineralfoder skal være 3,0 +- 0,5, så er man nogenlunde sikret, at ens hest er dækket ind.
Svovl (S)
Svovl øger immunforsvaret, dæmper betændelsestilstande og indgår i produktionen af ledvæske og brusk.
Ved mangler: får hesten sværere ved at nedkæmpe betændelsestilstande og den kan få problemer med leddene.
Klorid (Cl)
Ved mangler: giver det forskydninger i syre-basebalancen sådan, at syreindholdet mindskes. Sker dette, så får hesten sværere ved at udskille kuldioxid igennem lungerne, og sværere ved at optage ilt. Når der opstår mangel på ilt, så forbrænder muskelcellerne energi ved hjælp af det anaerobe stofskifte, hvilket medfører en øget ophobning af mælkesyre. Desuden forårsager mangel på klorid også, at hesten mister fornemmelsen for sult og tørst, ligesom det også er tilfældet ved mangel på natrium.
Som det ses ovenover, så er det vigtigt, at hesten får nok af det hele, da hvert enkelt mineral og vitamin har en vigtig funktion. Men det er også vigtig, at forholdene mellem de enkelte vitaminer og mineraler er korrekt afstemte. Hvis forholdet ikke er korrekt afstemt, så kan man komme udenfor, at et mineral, der er i overskud, går ind og forhindrer optagelsen af et andet. Derfor er det vigtigt, at får lagt en foderplan, som kan sørge for, at alle hestens behov er dækket og at alle forhold mellem de forskellige vitaminer og mineraler er korrekte.
© Denne artikel må ikke kopieres, eller på anden måde videredistribueres, uden skriftlig samtykke!!!